Portræt af Martin A. Hansen på Haslev Bibliotek
Stevns Kommune: Sigurd Swane’s portrætmaleri af Martin A. Hansen kan nu ses på Haslev Bibliotek
Tirsdag den 7. maj 2013 blev ophængning af portrætmaleriet af Martin A. Hansen – malet af Sigurd Swane – fejret ved en lille reception på Haslev Bibliotek.
Maleriet var oprindeligt skænket af Haslev Seminariums elevforening til seminariet og blev første gang hængt op på seminariets bibliotek den 9. april 1962.
Da seminariet lukkede i 2010, blev maleriet taget ned og nu er det lykkedes at få maleriet tilbage til Haslev ved et samarbejde mellem University College Sjælland, Faxe Kommune og arvingerne til Martin A. Hansen.
Maleriet hænger nu på Haslev Bibliotek og der er udarbejdet en lille folder om maleriet af to tidligere elever fra seminariets elevforening Jakob Zeuthen og Henning Nørhøj.
Martin A. Hansen hentede inspirationen til sit omfattende forfatterskab fra sin barndoms egn på Stevns. Han blev født og voksede op som husmandssøn i Strøby, i et religiøst miljø, påvirket af indremissionske forestillinger.
Folder om portrætmaleriet af Martin A. Hansen (PDF-fil åbner i nyt vindue)
Foto fra venstre mod højre: Martin Hillerup (formand for Erhvervs- og Kulturudvalget i Faxe Kommune), Niels Benn Sørensen (ressourcedirektør i UCSJ), Martin A. Hansens søn Hans-Ole Hansen med frue og Martin A. Hansens datter Mette Lise Rössing med sin mand.
Kommentarer