Premieren på Europaturneen startede i St. Heddinge
Musikforeningen Spilledåsen i Store Heddinge havde et unikt besøg af et ungt musiktalent med rødder i Bjælkerup udenfor Store Heddinge
To af medlemmerne Tim Schou og Sebastian Vinther fra succesbandet A Friend in London, kendt fra Dansk Melodi Grandprix, startede deres Europaturne i Store Heddinge, hvor forsangeren og komponisten har sine rødder i Bjælkerup lige nord for Store Heddinge.
For Tim’s vedkommende var det en overvældende oplevelse igen at stå på den scene, hvor han for få år siden havde optrådt som amatørskuespiller med ambitionerne om at komme videre på de skrå brædder, hvilket man da også roligt kan sige at Tim Schou har formået efter den store succes som han opnåede sammen med de andre medlemmer i bandet i forbindelse med Dansk Melodi Grandprix og videre i det internationale grandprix.
Tim Schou og Sebastian Vinther tryllebandt publikum i hele to gange 45 minutter, hvor rejsen gik på tværs igennem de mange numre både dem som vi alle kender og helt nye friske og for nogens vedkommende ikke helt færdiglavede numre som blev prøvet af foran et veloplagt publikum, hvor af mange havde familiære relationer til netop Tim Schou og det også med respekt og forkærlighed for sin hjemstavn at Tim Schou lod Store Heddinge være starten på Europaturneen.
De to fantastiske musikere har med aftenens koncert i Store Heddinge taget hul på en spændende turne med en række intimkoncerter rundt omkring i Europa som en spændende optakt til lanceringen af A Friend In London’s debutalbum som kommer på gaden d. 21. januar 2013 og Stevns.nu’s udsendte kan med stor overbevisning give en absolut topkarakter for aftenens optræden på scenen i Store Heddinge.
Kommentarer