Prinsesse Marie kommer måske til Stevns
Stevns Klint: Hendes højhed Prinsesse Marie kommer måske på besøg på Stevns i slutningen af september. Prinsessen er protektor for UNESCO i Danmark
– Vi arbejder på at få prinsessen til at komme til Stevns, og hvilken dag det bliver, afhænger af hendes kalender. Men vi stiler efter, at det kan ligge i slutningen af september, oplyser borgmester Mogens Haugaard til Lørdagsavisen.
Prinsesse Marie er protektor for den danske UNESCO-nationalkommission, som blev stiftet i 1947 i forbindelse med, at Danmark tiltrådte FNs konvention. Derfor er prinsesse Marie en central person i planlægningen af det officielle arrangement, som Stevns Kommune planlægger i forbindelse med UNESCOs udnævnelse af Stevns Klint som verdenskulturarv.
Kommentarer