Professor: Gylle fra Stevns forurener Køges drikkevand
Stevns: Landbruget på Stevns er medvirkende årsag til at Køges vandforsyning i sommeren 2010 blev forurenet med colibakterier, mener forsker.
Landbruget på Stevns er måske en del at årsagen til at Køges vandforsyning i sommeren 2010 blev forurenet med colibakterier, og 65 indbyggere blev syge, det mener professor Carsten Suhr Jacobsen, der er leder et nyt studie fra forskningscenteret Pathos med deltagelse af GEUS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Forskningen viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden. Det skriver Videnskab.dk.
– Problematiske bakterier fra gyllen kan ifølge vores studie lynhurtigt trænge gennem jordlagene ned til det øverste lag grundvand, hvis det vel at mærke regner kort efter, at gyllen er spredt ud, fortæller professor Carsten Suhr Jacobsen til Videnskab.dk.
Carsten Suhr Jacobsen er overbevist om at forureningen i Køges vandforsyning i 2010 skyldes de jordforhold, der findes i området fra Køge og ned til Stevns og Møn.
Kommentarer