PsykInfo inviterer til en aften om angst

Hårlev: PsykInfo i Region Sjælland inviterer til et arrangement om en folkesygdom: ”Angstens ansigter«
Onsdag den 28. januar klokken 19 inviterer PsykInfo i Region Sjælland til en aften om en folkesygdom: ”Angstens ansigter«
To mænd, der har personlige erfaringer med panikangst og OCD, fortæller om deres liv med sygdommen. En rådgiver fra PsykInfo kommer med et kort fagligt oplæg om angst.
Omkring 250.000 danskere lider af angst, der kan vise sig på forskellige måder. Nogle føler stærk angst, når de er sammen med andre mennesker, mens andre pludseligt og uden varsel kan opleve en stærk rædsel. For andre giver angsten sig udslag i tvangstanker og tvangshandlinger.
Alle er velkomne, det kræver blot en tilmelding. Man kan enten ringe til PsykInfo på telefon 70 25 02 60, sende en SMS til PsykInfo på mobil 21 78 38 33 eller skrive en e-mail til psykinfo@regionsjaelland.dk
Det er gratis at deltage.
PsykInfo inviterer til en aften om angst, onsdag den 28. januar klokken 19 til 21.30 i Hårlevhallerne, Industrivej 39 i Hårlev.
Kommentarer