Hårlev

Ranestedet har fået 5.000 kroner af Danske Bank

Varpelev: Ranestedet i Varpelev har fået en check på 5.000 kroner af Danske Bank Fonden Faxe Stevns

Jørgen Holstein fra Ranestedet i Varpelev fik forleden overrakt en check på 5.000 kroner af Danske Banks filialdirektør i Store Heddinge, Nicholaj Frimann.

Den selvejende institution Ranestedet driver den gamle gård Ranestedet, der er oprettet som egnsmuseum i 1990. Gården blev grundlagt tilbage i 1300 tallet af Rane Joensen, der var med til at dræbe Erik Klippinge i Finnerup Lade den 22. november 1286.

Den nuværende Ranegård er fra 1778 og består af et lille stråtækt hus, der indeholder en samling af diverse landbrugs- og husholdningsredskaber samt møbler fra midten af 1900-tallet.

Vallø Kommune købte gården i 1985 for at rive den ned og give plads til parkeringspladser til kirkens gæster. Men det ville de lokale ikke finde sig i, så de gik sammen og dannede en forening. Huset og den store have vedligeholdes nu af lokale frivillige.

Man kan læse mere om Ranestedet på www.varpelev.dk

Hvis man vil se Ranestedet kan man kontakte formanden for Ranestedet, Jørgen Holstein på e-mail jo.lis@dlgmail.dk

Ranestedets adresse er Varpelev Bygade 9, 4652 Hårlev.

Kommentarer