Store Heddinge

Rasende kaninejer indfanger løse to hunde

politi_skjorte

Store Heddinge: En rasende kvindelig kaninejer indfangede tirsdag to løse hunde der generede hendes kaniner

Tirsdag indfangede en kvindelig kaninejer to løse hunde, en ruhåret hønsehund og en labrador, på Bovangen i Store Heddinge. Hundene har gennem et stykke tid generet den kvindelige kaninejer. De har flere gange ødelagt et hegn ind til kaninerne i kvindens have.

Senest lørdag den 31. januar om aftenen dræbte de to hunde en kanin i buret i kvindens have. Den gang fik kvinden fat i den ene hund og afleverede den til ejeren.

Læs også: Hundeejer tiltalt for hærværk i Store Heddinge

– Det var jo ikke første gang, at man havde oplevet de løse hunde i området, så kvinden fik indfanget hundene, og så afleverede hun dem til dyreklinikken i Store Heddinge, der fik dem indkvarteret på Stevns Hundehotel, forklarer politikommissær Pia Fenger fra Midt- og Vestsjællands Politi til Dagbladet.

Hundeejeren henvendte sig til politiet klokken 15.30 for at efterlyse de to hunde. Manden blev sigtet for at lade sine hunde løbe rundt uden opsyn, og han kan se frem til en bøde. Han har hentet sine hunde

Kommentarer