Rødvig

Rasmus Englund valgt som LA’s spidskandidat

Rødvig: Rasmus Englund blev tirsdag aften valgt som Liberal Alliance på Stevns spidskandidat

Liberal Alliance på Stevns afholdt opstillingsmøde til det kommende kommunalvalg i går aftes på Rødvig Kro. Her blev Rasmus Englund, der er viceleder på Stevns Friskole, valgt som partiets lokale spidskandidat.

– Efter et hyggeligt opstillingsmøde på Rødvig Kro er jeg nu officielt spidskandidat for Liberal Alliance i Stevns Kommune ved det forestående kommunalvalg. Tak til de fremmødte medlemmer for opbakningen, og tak for den støtte jeg indtil nu har fået fra Sjællands Storkreds. LA’s liste er åben for nye kandidater frem til sommerferien, udtaler Rasmus Englund

Læs også: LA på Stevns holder opstillingsmøde i aften

– Med vished om at jeg har et stærkt partiapparat i ryggen, går jeg ydmygt og velforberedt ind i den kommende valgkamp, afslutter.

Kommentarer