Rødvig

Rasmus Krogsgaard fra Revyperler blev Årets Revyforfatter

Rødvig: Rasmus Krogsgaard fra Revyperler i Rødvig brød ud i jubel, da han vandt Årets Revyforfatter.

Søndag den 14. august afvikledes årets Revygalla, Revyernes Revy, der hylder dansk revykunst, i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken ved Klampenborg.

Revyer fra hele landet var samlet for at vise de bedste indslag fra årets revyer – og ikke mindst for at hylde nye og garvede talenter, tekstforfattere, komponister samt årets bedste revy.

Prisen til Årets Revyforfatter gik i år til Rasmus Krogsgaard, der brød ud i spontant hop og jubel. Det er første gang Rasmus Krogsgaard vinder denne pris. Han er dog en garvet herre og har skrevet tekster til blandt andet Linie 3, Bakkens Hvile og Nyborg Voldspil.

Læs også: To nomineringer til Revyperler i Rødvig

Rasmus Krogsgaard fik prisen for sine tekster til to revyklassikere; nemlig det sidste vers i ”Det ønsker jeg mig” samt ”Fløjtetønden Victoria”

Prisen er sponseret af Koda Dramatik.

De vandt i 2016:

  • Årets Revy: Kerteminderevyen
  • Årets Revykunstner (Årets Dirch): Pernille Schrøder (Rottefælden)
  • Årets talentpris: Lise Baastrup (Cirkusrevyen)
  • Årets ærespris: Susanne Breuning (for sit bidrag til dansk revy og teater)
  • Årets Revyforfatter: Rasmus Krogsgaard (Revyperler, Rødvig)

Foto: Koda

Kommentarer