Hårlev

Regionstog søger autoelektriker til Hårlev

Hårlev_station_tog

Hårlev: Regionstog A/S søger en elektriker/autoelektriker til togvedligeholdelse i Hårlev med tiltrædelse 1. juni.

Regionstog A/S Materielafdelingen søger en teknisk mindet, systematisk og engageret autoelektriker, med reference til værkstedslederen.

Tiltrædelse 1. juni 2015 eller efter aftale.

Arbejdsopgaver

Arbejdet omfatter fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaver samt nyinstallationer på det rullende materiel.

Arbejdet foregår i samarbejde med værkstedets mekanikere, hvorfor du skal kunne samarbejde på tværs af fag og evne at opbygge et bredt kendskab til togets konstruktion og funktioner ud over det el-tekniske.

Se det fulde stillingsopslag på www.regionstog.dk

Ansøgning og informationer

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til værkstedsleder Lars Christiansen på telefon 5213 3723 eller værkstedsformand Erik Malchin på telefon 5159 6429.

Ansøgning mrk. ”Elektriker Hårlev” sendes til hr@regionstog.dk senest 17. april 2015.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.

Regionstog har ca. 240 medarbejdere, hvis primære opgaver er passagerbefordring med tog og forvaltning af ca. 200 km jernbaneinfrastruktur fordelt på 4 jernbanestrækninger i Region Sjælland.

Regionstog leverer sine kunder en sikker, pålidelig og ikke mindst komfortabel transport

Med i alt 29 moderne lavgulvstog, 13 IC2-togsæt og 16 LINT 41 togsæt, transporterer Regionstog årligt ca. 3,6 mio. passagerer, bl.a. mange pendlere til og fra arbejde, skole og uddannelsessteder.

Kommentarer