Rejseforedrag om regnskoven i Amazonas
Store Heddinge: Café Stevnens Venner inviterer til et rejseforedrag om regnskoven og de trusler som træfældningen udgør.
Torsdag den 19. maj klokken 19.00 inviterer Café Stevnens Venner til et rejseforedrag med dyrlæge Svend Johansen. Han har i mange år studeret regnskoven ved Amazonas og vil med sit rejseforedrag fortælle om regnskoven og de trusler som træfældningen udgør.
Blandt andet viser ny forskning fra det brasilianske rumforskningsinstitut at des mere af regnskoven, der fældes, jo større risiko er der for tørke – og de første tegn har allerede vist sig.
Følg med på en spændende rejse med den erfarne rejseleder Svend Johansen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Deltagelse koster 50 kroner, der betales ved indgangen.
Foredraget afholdes i Café Stevnen, Algade 33, Store Heddinge.
Kommentarer