Rekord år for Lokal Forsikring
Store Heddinge: Lokal Forsikring, der har en afdeling i Store Heddinge, havde et rekord år i 2014.
Lokal Forsikring, der har hovedsæde i Næstved, i 2014 haft det bedste resultat i selskabets 157 årige historie.
Lokal Forsikring er en sammenlægning af de tidligere Udflytternes Forsikring, Stevns Brand, Frederiksborg Brand og RK Forsikring.
Resultatet blev et overskud på godt 25 millioner kroner, hvilket er cirka 9 millioner kroner bedre end i 2013. Det er ledelsen godt tilfredse med, og især glæder man sig over, at forsikringsdriften har givet et pænt overskud på knapt 5,5 millioner kroner, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Ud over overskuddet af forsikringsdriften har Lokal Forsikring hentet et plus på knapt 20 millioner kroner på sin investeringsvirksomhed, som følge af et positivt marked i 2014. Med årets resultat har Lokalforsikring en egenkapital på 178 millioner kroner.
Lokal Forsikring et såkaldt gensidigt selskab, det vil sige at selskabet er ejet af kunderne. De delegerede er valgt blandt kunderne i lokalområdet. Et gensidigt selskab har ingen aktionærer, der skal have udbytte eller tjene penge på selskabet og der er der ingen økonomisk risiko ved at være medejer af selskabet.
Forsikringsselskabet har en afdeling i Algade i Store Heddinge samt fem andre salgskontorer fordelt på Sjælland og Fyn.
Kommentarer