Hårlev

Renæssancemusik i Hårlev kirke søndag

madrigalkoret_asta_basta

Hårlev: Madrigalkoret »Asta Basta« fra Kalundborg optræder i Hårlev Kirke, med renæssancemusik iført deres smukke renæssancedragter

Søndag den 9. november klokken 15.00 optræder madrigalkoret »Asta Basta« fra Kalundborg i Hårlev Kirke.

Koret er startet i slutningen af 1998, af en lille gruppe på Kalundborgegnen. Asta Basta er ikke det eneste kor i Danmark, der har madrigaler på programmet, men vi er et af de få kor der kun dyrker madrigalerne.

I 2001 blev koret til en forening, der har til formål er at udbrede kendskabet til madrigaler. De optræder i kostumer der repræsenterer beklædningen i flere af de lande og samfundslag madrigalerne optrådte i.

Oprindeligt var madrigaler små strofiske digte, som opstod i Italien omkring 1330. De var tostemmige med en hovedmelodi i overstemmen og en frit komponeret understemme. De strofiske tekster havde et erotisk eller satirisk indhold. De blev oftest fremført af troubadourer eventuelt med musikalsk ledsagelse.

Madrigalens storhedsperiode går frem til slutningen af 1500-tallet, hvor den i høj grad afløses af solosang med simpel ledsagelse af akkorder.

Alle er velkomne!

Madrigalkoret »Asta Basta« giver koncert søndag den 9. november klokken 15.00 koncert i Hårlev Kirke.

Kommentarer