Resultat Ladies Night 2018
Kræftens Bekæmpelse har nu opgjort resultatet af Ladies Night den 6. oktober 2018.
DE har indsendt et overskud på 30.000 kr. Deri er 3.157 kr. fra By Lagoni, 506 kr. fra Nordahl & Friis Blomster, og 1.000 kr fra SuperBrugsen i Store Heddinge.
Det er bestyrelsen ganske godt tilfredse med, selv om det er mindre end tidligere. Der var solgt færre billetter, hvilket naturligt gav lavere omsætning i løbet af aftenen.
Der er yderligere indsendt 6.243,20 kr. fra Store Heddinge, og 374,40 kr. fra Hårlev, fra andre Lyserøde arrangementer. Så det samlede Stevnsresultat er 36.617,60 kr.
Bestyrelsen har evalueret Ladies Night og er enige om, at stoppe efter disse 5 gange. Henset til det gamle ordsprog ”at stoppe mens legen er god”.
Det er et stort arrangement som kræver meget arbejde, og mange frivillige, men den superfine opbakning allevegne fra, har absolut gjort det spændende og værd at arbejde med. Men de vil selvfølgelig stadig markere Lyserød lørdag, men under andre former, og ikke helt så
stort. Der kommer helt sikkert til at ske et eller andet i uge 40, og de skal nok oplyse hvad det bliver, så snart de er klar.
Kræftens Bekæmpelse på Stevns siger 1000 tak for den meget store støtte og opbakning i de 5 år.
Kommentarer