+Resurse i Magleby fejrer 10 års jubilæum den 27. maj
Magleby: Konsulenthuset +Resurse, der har der har hovedkontor i Magleby, kan fejre 10 års jubilæum.
Fredag den 27. maj fra klokken 13 til 17 inviterer konsulenthuset +Resurse, der har kontorer i Næstved, Vordingborg samt i Magleby, til 10 års jubilæumsreception, på kontoret på Maglebyvej 19 i Magleby.
Konsulenthusets kerneydelser er faglig konsulentbistand til jobcentre og andre aktører, opkvalificering af medarbejdere indenfor social – og beskæftigelseslovgivningen, oplæring i praksis jura med mere.
Virksomheden blev etableret i 2006 af direktør Laila Meyer. Ledergruppen, bestående af Annette Rasmussen, Lars Hornstrup og Helle Larsen, har alle holdt ved igennem de første 10 succesfulde år.
– Lige fra første dag har vi holdt os til nogle helt grundlæggende principper, som vi aldrig går på kompromis med. Det handler om at holde fast i høj kvalitet og viljen til at lykkes – hver gang. Vi er villige til at gå hele vejen og give det ekstra, der skal til, for at nå i mål hver eneste gang, udtaler direktør Laila Meyer fra +Resurse. Og hun fortsætter:
– Vore medarbejderes baggrund er meget bred, hvilket jeg ser som en stor styrke. Fællesnævneren er, at alle har et stort personligt fundament, og en vilje til at lykkes,
– Plus Resurse har lige siden starten i 2006 været inde i en dynamisk og spændende udvikling, så nu syntes vi, det er på tide at kippe med flaget og holde et par hyggelige timer med en uformel reception, hvor vi byder på musik, underholdning og lidt godt til gane og mave, slutter Laila Meyer.
Kommentarer