Retssagen om de ni butiksrøverier er startet
Store Heddinge: Udover tre hovedtiltalte, to brødre og deres fætter, er yderligere syv mænd tiltalt i sagen om de grove supermarkedsrøverier sidste år
Retssagen, om de ni grove røverier mod mindre supermarkeder rundt om i vores område og på Møn, startede i går, torsdag den 20. september ved Retten i Næstved. Sagen, der føres for et nævningeting, er berammet til at vare frem til fredag den 4. december,
De tre hovedtiltalte er to brødre på 29 og 30 år samt deres 22 årige fætter. Den yngste af brødrene er tiltalt for at have medvirket i alle ni røverier mens broderen er tiltalt for at have taget sig af pengene. Fætteren er tiltalt for at have deltaget i fire af røverierne.
Læs også: To brødre og en fætter anklages for røverierne
Derudover er yderligere syv mænd tiltalt i sagen.
Der er blevet brugt et skarpladt oversavet jagtgevær ved otte af røverierne. Det er senere fundet nedgravet sammen med nogle patroner på en foldboldbane i Dalby.
Udover de ni røverier, er mændene tiltalt for at have stjålet de biler der blev anvendt til røverierne, hvor udbyttet ifølge politiets beregninger lige under 330.000 kroner. Det skriver TV2 Øst,
De tiltalte nægter sig skyldige.
Røverierne blev begået i perioden fra 3. august til 2. oktober mod supermarkeder i Faxe Ladeplads, Karise, Ørslev, Terslev, Klippinge, Store Heddinge, Lellinge, Rønnede og Lendemarke ved Stege.
Kommentarer