Revyperler 2016 har premiere 24. juni
Rødvig: Billetsalget er startet til sommerens revy i Rødvig og revyholdet er det samme som sidste sommer.
Folkene bag Revyperler har netop meldt ud at det succesfulde hold fra 2015, alle har sagt ja til at forsætte i 2016. Skuespillerholdet består således igen i år af Anne Karin Broberg, Max Hansen, Christine Gaski og Kasper D. Gattrup. Max Hansen er instruktør og kunstnerisk leder, og kapelmester er Stuart Goodstein.
Det er ottende sæson for den lokale revy og anden gang at den nye revydirektør Jeanette M. Larsen og hendes mand, Michael M. Larsen står bag revyen.
Læs også: Revyperler i Rødvig igen til næste sommer
Revyperler 2016 spiller fra onsdag den 22 juni til og med 6 august på Restaurant Harmonien i Rødvig.
Selve premieren finder sted fredag den 24. juni.
Billetsalget er startet. Billetter købes via billetlugen.dk, på telefon 7026 3267 eller via Revykontoret som har åben fra mandag til fredag fra klokken 9.00 til 15.00 på Rødvig Strandvej 32, 4673 Rødvig Stevns.
Gebyr for bestilling på Revykontoret er 25 kroner. Kørestolspladser sælges via revykontoret på telefon 5650 6023.
Det er igen i år muligt at kombinere en revyforestilling med en god middag. Restaurant Harmonien tilbyder en revybuffet for 195 kroner.
Eller man kan vælge en 2-retters menu på Rødvig Kro- & Badehotel for 245 kroner.
Kommentarer