Revyperler har forpremiere tirsdag den 2. juni
Rødvig: Forsalget er startet til dette års omgang Revyperler, der har premiere onsdag den 3. juni på Restaurant Harmonien.
Revyperler 2015, der præsenterer det bedste fra den danske revyscene fra 1850’erne op til i går, har gravet i skattekisten med danske revynumre, som holdet nu arbejder på at tilføje en friskhed og aktualitet, så de passer ind i en moderne kontekst. Teksterne opfriskes, så de føles nye og spændende, men stadig bevares som de perler, de er.
Skuespillerholdet består af Anne Karin Broberg, Max Hansen, Christine Gaski og Kasper D. Gattrup. Max Hansen er igen instruktør og kunstnerisk leder, og kapelmesteren er i år Stuart Goodstein, som både har Crazy Christmas Cabarat og et utal af filmmusik på cv’et.
Læs også: Revyperler 2015 er klar med skuespillerholdet
Revyens har i år en ny direktør. Regnskabskonsulent Jeannette M. Larsen, der bor i Rødvig, har sammen med sin mand været en del revyperler helt fra starten. Hun har blandt andet har lavet revyens regnskab. De har oprettet selskabet JML Event ApS, der skal videreføre Revyperler.
Læs også: Lokal ildsjæl overtager Revyperler
– Mange gode revynumre er gået i glemmebogen. De spilles én sæson, og så gemmes de væk. Og såkaldte klassikere, som definerede hele underholdningsbranchen for mange årtier siden, er i dag ukendte for flere generationer. Poetiske klovnerier, underfundige tekster og dybsindige sange. Revyperler er en hyldest til grinet og til musikaliteten, fortæller revydirektør Jeanette Larsen.
-Vi kender dem, når vi hører dem, og de vækker særlige følelser i os. Det er derfor, vi kalder dem revyperler.
Revyperler opføres på Restaurant Harmonien i juni måned. Derefter spiller Revyperler 2015 på Damhuskroen i Rødovre, hvorefter turen går til Tivoli Friheden i Århus. Sæsonen afsluttes på Hejse Kro i Fredericia.
Kommentarer