Revyperler har hyret den ny fodboldklub
Rødvig: Den nye lokale fodboldklub Rødvig FC skal hjælpe Revyperler med baren i pauserne
Den nye lokale fodboldklub Rødvig FC skal hjælpe Revyperler. De skal servere i pausebaren ved de 23 forestillinger som Revyperler spiller på restaurant Harmonien i Rødvig.
Ifølge aftalen står Restaurant Harmonien for spiritusbevillingen og Rødvig FC får en del af overskuddet for at hjælpe med salget. Aftalen er indgået fordi der bliver rigtigt travlt i de 10-15 minutter pausen varer.
Læs også: Revyperler starter prøverne i næste uge
– Jeg syntes det er en rigtig god løsning, hvor Harry’s tjenere kan fokusere på at servicere gæsterne i restauranten, mens de friske gutter fra Rødvig FC kan sørge for at revyens gæster hurtigt, nemt og enkelt kan få væsket ganerne i pausen, udtaler revydirektør Tom Bang fra Revyperler i en pressemeddelelse.
Billetter kan bookes via www.billetnet.dk eller på telefon 7020 7389. Se mere på www.revyperler.dk.
Revyperler 2014 har premiere onsdag den 11. juni på Harmonien i Rødvig.
Kommentarer