Risiko for sne og isslag lørdag
Sydsjælland og Lolland Falsters Politi og DMI advarer om risiko for isslag lørdag formiddag
DMI udsendte her lørdag kl 0700 advarsel om risiko for isslag på Lolland Falster, Sydsjælland og Stevns. Advarslen gælder frem til kl 15.00.
– Pas på i bil og til fods, lyder opfordringen fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi
DMI forventer let isslag på grund af underafkølet nedbør. 0,5-1,0 mm på 3 timer.
Isslag medfører risiko for et stort antal uheld med personskade til følge. Færdsel, kørende såvel som gående, er forbundet med stor risiko for skade.
Et frontsystem på tværs af landet bevæger sig langsomt mod sydøst. I forbindelse hermed forventes først sne, men senere regn og en overgang isslag.
Vejrudsigten, der gælder til søndag morgen, Lyder på skyet med lidt sne, som fra nord går over i regn, og en overgang lokalt isslag.
Sidst på dagen efterhånden opholdsvejr, først over den nordlige del. Temp. op mellem frysepunktet og 4 graders varme, og jævn til hård sydvestlig vind, der langsomt aftager til svag til jævn og drejer til nordvest.
I aften og i nat tørt og skyet vejr med temp. ned mellem 2 graders frost og 2 graders varme. Vinden bliver svag til let fra omkring nord.
Kommentarer