Store Heddinge

Røde Kors afholder lukningsceremoni på Mandehoved

asylcenter_sigerslev

Sigerslev: Bygningerne, der ligger få hundrede meter fra klinten, er sat til salg og de 19 medarbejdere leder efter andre job

Fredag 28. februar klokken 10.00 afholder Røde Kors og Udlændingestyrelsen en lukningsceremoni på Center Sigerslev på Mandehoved. Her overdrages bygningerne til statens ejendomsselskab: Freia, der har haft bygningerne til salg i flere år.

Det store ejendomskompleks, der ligger cirka et par hundrede meter fra Stevns Klint og tidligere husede en flyverkaserne, har været brugt til asylcenter i mere end 20 år. Bortset fra perioden mellem 2005 og 2009. Det skriver Dagbladet.

Læs også: Nu lukker Asylcenter Sigerslev på Mandehoved

De sidste asylansøgere er allerede væk. Mandag den 10. februar blev de 43 resterende beboere sendt af sted til andre centre rundt om i Danmark.

Tilbage er kun de 19 medarbejdere. De er ved at gøre rent og rydde op. Når flaget Røde Kors flaget sænkes for sidste gang på fredag, stiller de alle sammen op i arbejdsløshedskøen. Lidt over halvdelen af dem bor på Stevns. Der er ikke udsigt til at de kan finde noget andet hos Røde Kors der har skåret kraftigt ned.

Alle er velkomne til lukningsceremonien.

Lukningsceremonien afholdes fredag 28. februar klokken 10.00 på Center Sigerslev på Mandehoved.

Kommentarer