Hårlev

Røde Kors nørklerne mødes hver mandag

roede_kors_noerkleklub

Hårlev: Hver mandag mødes en flok damer på Mødestedet i Hårlev for at nørkle til et godt formål

Der findes grupper for frivillige Røde Kors nørklere over det meste af landet. De mødes med regelmæssige mellemrum og syr, strikker eller hækler børnetøj efter mønstre de får fra Røde Kors. Tøjet bliver enten sendt til nødlidende eller solgt i Røde Kors butikkerne.

I Hårlev mødes en lille gruppe nørklere hver mandag i Mødestedet, for at strikke og snakke. Og der er plads til mange flere. Aktiviteten er nemlig både en lokal, social aktivitet og en del af Røde Kors’ hjælpearbejde. Det færdige tøj afleveres til Røde Kors butikken i Store Heddinge.

Nørkledamerne kan i øvrigt altid bruge både garn og stof til deres frivillige arbejde. Så hvis man har noget garn eller garnrester man har lyst til at give til at godt formål, er man velkommen til at kigge forbi Mødestedet med det. Eller at aflevere det til Grethe Pedersen, der bor på Solbakkevej 14 i Hårlev.

Nørkleprogrammet har eksisteret siden 1983 og har godt 4.400 frivillige i ca. 260 nørklegrupper over hele landet. Der fremstilles cirka. 35 tons baby- og børnetøj på årsbasis. Hver nørklegruppe har en leder, som er ansvarlig for aktiviteten, og der arbejdes efter faste mønstre og opskrifter.

Nørklerne mødes hver mandag fra klokken 13.30 til 16 på Mødestedet i Hårlev.

Kommentarer