Rødvig Camping tilbyder en gratis weekend
Rødvig: Rødvig Camping tilbyder et gratis weekendophold i egen vogn eller telt i den sidste weekend i april
Fredag den 28. marts åbner Rødvig Camping for en ny forårssæson. De fejrer sæsonåbningen med at tilbyde et gratis weekendophold i egen vogn eller telt fra fredag den 25. april til søndag den 27. april. Ankomst fra fredag klokken 8.00 og afrejse senest søndag klokken 17.00. Det eneste man skal betale er el efter måler og 5 kroner per døgn per person for varmt vand.
Hvis man også kommer i den foregående/efterfølgende weekend, står vognen gratis i ugen. Der er desuden tilbud på hytter i samme weekend.
Rødvig Camping har i alt 7 hytter og op til 70 gratis pladser den weekend. Interesserede opfordres til at skynde sig at bestille, for de overfylder ikke pladsen.
Der er kun forudbestilling på mail.
Rødvig Camping ligger på Højstrupvej omgivet af åbne marker og cirka 10 minutters gang fra en dejlig sandstrand med klart vand, cirka 2 km fra Rødvig.
Påskelørdag den 19. april afholdes der standerhejsning, og her byder campingpladsen på kaffe, kager, øl, sodavand og musik.
Kommentarer