Rødvig er skoleeksempel på kulturarv
Rødvig: Rapport om den dynamiske kulturarv i Rødvig er med i ministeriets nye inspirationskatalog
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop afsluttet tre udviklingsprojekter under temaet “Kulturarven som omdrejningspunkt i byfornyelsen” som blev sat i gang i 2011.
Stevns Kommune deltog med projektet Dynamisk Kulturarv, hvor havne- og stationsbyen Rødvig bruges som eksempelby og omdrejningspunkt for, hvor¬dan den ’levende’ kulturhistorie kan bruges som løftestang for at styrke byens udvikling og identitet.
Gennem den nutidige, levende fortælling, fortalt af byen Rødvigs egne beboere, erhvervsliv og besøgende, er de værdier kortlagt, som opleves som bærende for byen og dens liv. Værdier, som ikke kan ses med det blotte øje, og som derfor er svære at tage hånd om i den fysiske planlægning, selv om de er afgørende for stedets identitet og liv.
Erfaringerne fra forsøgsprojektet i Rødvig, om inddragelse af kulturarv i byudvikling og byfornyelse er udkommet i en rapport.
Man kan downloade Rapporten – Dynamisk Kulturarv i Rødvig (pdf)
Kommentarer