Rødvig får 220.000 kroner i statsstøtte
Rødvig: Stevns Turismeforening har fået 220.000 kroner til udvikling af fiskeri og turisme på Rødvig Havn
Stevns Turistforening har fået 220.000 fra Landdistriktspuljen, der uddeles af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til projektet “Både / og II – Fiskeri og turisme på Rødvig Havn”.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om støtte til 32 projekter i landdistrikterne med sammenlagt 9 millioner kroner. Støtten tildeles projekter, der bidrager til udviklingen og væksten i landets yderområder.
Ministeriet sætter i år særligt fokus på projekter, der støtter turismen i landdistrikterne. Af andre beløbsmodtagere kan nævnes Nakskov, der får næsten 400.000 kroner til en turismeportal og til at udvikle cykelturismen på Lolland.
Støtten uddeles én gang om året og kan søges af både enkeltpersoner, foreninger, institutioner og virksomheder med lokal forankring i landdistrikterne.
Læs mere om Landdistriktspuljen på livogland.dk
Kommentarer