Rødvig

Rødvig får to hold til landsmesterskaberne

Roedvig-GI

Rødvig: Den lille klub Rødvig GI har nu formået at kvalificere to hold til landsmesterskaberne

Først var det 04-årgangen og nu er også 02’erne gået videre til mesterskabet, der finder sted i Fredericia den første weekend i marts.

Billetten til mesterskaberne blev indløst i en meget succesfuld uge for de talentfulde Rødvig-spillere. Søndag sluttede 02-årgangen nemlig ugen af med at vinde dette års Strøby Cup ved at eliminere to hold fra AIK 65, to hold fra Køge samt et hold fra henholdsvis Bjæverskov og Karlslunde. Den samlede målscore blev på 24-8, mens finalesejren over Køges bedste hold blev på 3-2.

– Det er helt vildt, hvad drengene kan udrette med deres vilje og fighterinstinkt. Jeg er meget stolt af dem, siger Ralf Hansen, der er holdets træner.

Billedtekst: Træner Ralf Hansens (th) hold fra Rødvig GI vandt Strøby Cup 2014 i 02-rækken. Det skete i en uge, hvor holdet samtidig indløste billet til landsmesterskaberne i Fredericia.

Kommentarer