Rødvig

Rødvig Kro vil udvide med strandpension

Rødvig: Rødvig Kro vil udvide med 11 nye dobbeltværelser i bygningen Strandholm på Klintevej 28 i Rødvig

Rødvig Kro ønsker at udvide værelseskapaciteten, som specielt i sommersæsonen er for lille på selve kroen. Rødvig Kro ønsker derfor at købe Strandholm på Klintevej 28 og indrette bygningen med 11 dobbeltværelser.

Med etableringen af Rødvig Strandpension, forventer Rødvig Kro at kunne tiltrække en ny gruppe af turister, for eksempel cyklister og naturturister, der ønsker at besøge Stevns Klint.

Men inden tilladelsen gives skal projektet gennem en lokalplanlægning, der blandt andet skal sikre, at placeringen ikke medfører gener for omkringliggende beboelse med mere.

 

Kommunen vil afholde et naboformøde i januar, inden et egentligt lokalplanforslag udarbejdes.

Kommentarer