Store Heddinge

Røde Kors afholder landsindsamling

Søndag 7. oktober hylder Røde Kors optimismen og inviterer borgerne i Stevns til at sige ja til at gå ud og samle ind. Få en oplevelse, gør en forskel, som hele verden mærker, meld dig som indsamler for Røde Kors søndag 7. oktober. Vi samler ind fra kl. 10-13.

Din gåtur vil ændre verden for en anden.
En del af pengene fra indsamlingen vil blandt andet gå til de mange familier i Syrien, der på syvende år lever med krigens rædsler. Det er svært at få maden til at slå til, og flere steder må mødre koge suppe på græs for at mætte deres børn. Herhjemme vil nogle af de indsamlede midler gå til at sikre, at sygdomsramte hjemløse kan få en varm seng at sove i. I dag bliver mange hjemløse udskrevet direkte til gaden fra hospitalet. Røde Kors sørger for, at de i stedet for at sove på gaden kan få en seng at sove i, mens de samler kræfter til at komme ovenpå igen.
Men det bliver også en gåtur med mulighed for en masse sjove og gode oplevelser for indsamlerne.

Læs mere her.

Kommentarer