Rødvig

Rødvig Roklub startede ro-sæsonen 2019

Foto: Erik Trøigaard

Rødvig Roklub startede ro-sæsonen 2019 med standehejsning og båd dåb søndag den 14. april.

Dagen startede med, at formanden Tommy Knudsen bød den store skare af medlemmerne, som var mødt op, velkommen, og i sin tale takkede han for den altid store opbakning, der var fra medlemmerne, når klubben påtog sig opgaver.  Tommy nævnte det gode samarbejde med Sejlklubben omkring vores fælles vintertræning i den nye hal i Rødvig, og til sidst uddelte Tommy en sølv årer til Frederikke Munch for at have roet 797 km. i ro-sæsonen 2018, samt en guldårer til Patrick Kleestrup for at ro 1276 km.

Herefter gik turen til vores bådehal, hvor der skulle navngives en 4 årers inrigger købt af Præstø Roklub og istandsat af roklubbens medlemmer og med stor hjælp fra Rasmus Kjøng og hans firma KALK der stillede værksted til rådighed, det var også Rasmus, der navngav båden.  Efter dåben skulle båden testes, og med en frisk brise fra øst var det en opgave for nogle erfarende roere.

Kommentarer