Rødvig

Røgeriet De Gyldne Fisk er en kæmpe succes

gyldne_fisk_roedvig

Rødvig: Røgeriet på Rødvig Havn har haft forrygende travlt og udvider nu åbningstiden op til jul

Der er fuld gang i røgeriet De Gyldne Fisk på Rødvig havn. Bestillingerne vælter ind og de har stort set hver uge i december måttet bestille ekstra fisk, for at være sikker på at have nok til weekenden.

Udover butikken på havnen er der også gang i fiskebilen i Nakskov Juleby og de mange forudbestillinger. Der kommer både private bestillinger, men også en masse fra virksomheder der både bestiller som julegaver og de ansatte hver især.

– Så den gamle bådebygger har ikke meget tid til at lave både for tiden, udtaler Jens Rolighed fra Rødvig Skibs- og Bådebyggeri og røgeriet og fortsætter:

– Udover klassikerne Klintelaks og Fejølaks har vi også varianterne Mexicolaks, Peberlaks og Koldrøget Ørred. Og her op til julefrokosttiden har vi også lavet krabbesalat, krebsehalesalat, rejesalat og Pers specialitet: Røget Laksemousse.

Røgeriet De Gyldne Fisk har åbent i Rødvig hver fredag indtil jul fra klokken 12 til 17, samt den 21., 22., og 23. december fra klokken 9 til 12 og mandag den 30. december fra klokken 9 til 12.

Kommentarer