Rør en sten fra rummet og vind en præmie

Rødvig: Rør en sten fra rummet, som er mindst 600.000 år ældre end noget andet, vi kan finde på Jorden i dag.
Sådan lokker Stevns Naturcenter alle interesserede til at deltage i Kulturens Motionsdag, når den finder sted søndag den 13. maj.
Jordens udvikling har fundet sted i mere end 4.567.000.000 år tilbage i tiden, men du kan på bare fire og en halv time få et godt og spændende indblik i, hvordan den er forløbet.
Kulturens Motionsdag har lagt en spændende rute, og en af posterne ligger i Rødvig, hvor du mellem klokken 10.30 og 15kan udforske de vigtigste begivenheder i Jordens udvikling ved at gå en tur tilbage i tiden.
– Rør en sten fra rummet, som er mindst 600.000 år ældre end noget andet, vi kan finde på Jorden i dag. Se hvor de tidligste spor af liv kommer fra og find spor fra dinosaurernes udslettelse. Undervejs er der små overraskelser til de nysgerrige, og til slut kan du se, hvor længe vi mennesker har været til, skriver Stevns Naturcenter i en pressemeddelelsen om arrangementet.
Alle der deltager i aktiviteten kan være med i en lodtrækning om præmier.
(Foto: Stevns Naturcenter.)
Kommentarer