Store Heddinge

Rottebekæmpelse i Stevns Kommune

rotter

Stevns Kommune: For at undgå utilsigtede forgiftninger og unødig resistensudvikling må der ikke udleveres rottegift til borgerne

I de næste par måneder vil alle ejendomme i landzone samt landbrug i byzone få besøg af kommunens rottebekæmper. Der vil også ske kommunalt tilsyn på ejendomme med sikringsordninger. Rottebekæmpelse vil blive foretaget, hvor der er rotter.

Rottebekæmperen vil personligt kontakte ejer eller lejer på ejendommen. Er der ingen hjemme, bliver der afleveret en seddel. Her står hvor man skal henvende sig i den kommunale forvaltning, hvis man har rotter. Man kan også selv ringe direkte til Kiratin A/S på telefon 87 34 45 34.

I byzoneområder i øvrigt sker bekæmpelsen kun, hvis man henvender sig til kommunen. Det samme gælder sommerhusområder og områder, hvor der meddelt dispensation for rotteeftersynet.

For at sikre en effektiv rottebekæmpelse, undgå utilsigtede forgiftninger og unødig resistensudvikling må der ikke

udleveres rottegift til borgerne, der heller ikke må anvende eller opbevare gift. Ifølge gældende lov må kun autoriserede personer eller personer der er undergivet en autoriseret persons instruktion og arbejder på dennes ansvar bekæmpe rotter med kemiske midler, fortæller Teknik & Miljøafdelingen.

Kommentarer