Store Heddinge

Russisk butikstyv gik amok i Netto

Store Heddinge: Netto i Algade i Store Heddinge måtte torsdag aften tilkalde politiet på grund af en voldsom butikstyv

Torsdag den 14. juni klokken 18.28 fik politiet både en anmeldelse og en overfaldsalarm fra Netto i Algade i Store Heddinge, hvor butikkens personale tilbageholdt en voldsom butikstyv

Politiet kørte hurtigt til butikken, hvor en 26-årig russisk mand blev anholdt for tyveri af fisk, øl og nødder til en samlet værdi af 623 kr.

Han var blevet sur over, at han ikke måtte drikke en af de stjålne øl og heller ikke måtte ryge en cigaret.

Den anholdte blev bragt til politistationen i forbindelse med sagsbehandlingen. Han blev løsladt efter afhøring og udlevering af et bødeforelæg.

Kommentarer