Ryttervej 1 i Lille Heddinge sendt på tvangsauktion
Rødvig: Ejendommen Ryttervej 1 i Lille Heddinge er blevet snedt på tvangsauktion.
Ejendommen Ryttervej 1 er beliggende i landzone på en hjørnegrund, skråt overfor kirken i Lille Heddinge, 3 km fra Rødvig og cirka 5 km. fra Store Heddinge.
Huset er opført i 1927 med ydervægge i mursten, der er pudsede og malet lyseblå. Taget er belagt med ældre tegl. Taget på udhuset er belagt med eternitplader. Huset er forsynet med termovinduer. Husets gulve er en kombination af betongulve, laminatgulve, klinkebelagte gulve og tæppebelagte gulve. Husets lofter er en kombination af gipslofter og trælistelofter. Det bebyggede areal udgør 65 m². Det samlede boligareal 105 m². Tagetage 52 m², heraf udnyttet 40 m². Naturgas samt brændeovn
Huset indeholder; entre, vinkelstue, køkken, mellemgang med opgang til 1. sal, mindre flisebadeværelse med brus, bryggers med udgang til overdækket terrasse og have. 1. salen indeholder en repos og to værelser. Der er endvidere fra bryggerset forbindelse til udhuset, hvor der er indrettet et rum til beboelse og en større garage med gasfyr og diverse “køkkenelementer” med lyse trælåger.
Ejendommen bebos pt. af to af ejernes døtre og to yderligere personer. Der er efter det oplyste ikke indgået nogen lejekontrakt vedrørende beboelsen.
Ejendommen er generelt i ringe vedligeholdelsesmæssig stand. Murværket har flere synlige skader. Der er mosbelægning på taget. Der mangler tapet flere steder.
Udenomsarealerne til ejendommen består af en hjørnegrund med for- og baghave. I baghaven var der flere løse effekter og hundeefterladenskaber. Ejendommen, herunder udenomsarealerne bærer generelt præg af hunde- og kattehold og trænger til oprydning og rengøring.
Det kan forventes at ejendommen skal ændre afløbsforholdene, såfremt der ikke er spildevandskloakeret. Det er registreret noget jordforurening på ejendommen.
Yderligere oplysninger kan findes i salgsopstilling, der kan ses på www.itvang.dk.
Grunden er på 656 m².
Ejendomsværdien er sat til 780.000 kroner, heraf grundværdi 269.700 kroner.
Tvangsauktionen afholdes torsdag den 5. november klokken 10:30 ved Retten i Roskilde.
Kommentarer