S-togene kører ikke mellem Køge og Solrød Strand

Stevns Kommune: Onsdag formiddag kører der ingen S-tog mellem Solrød Strand og Køge. Der er indsat togbusser.
Onsdag den 10. februar klokken 07:29 får politi og beredskab en melding om en personpåkørsel ved en tog-bro cirka 200 meter sydøst for Ølby Station. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser at en mand er blevet påkørt og dræbt.
Påkørslen har betydet, at togdriften af både S-tog og Lille Syd-banen er standset mellem Solrød-Køge og Roskilde-Køge.
Der er indsat togbusser på strækning. DSB minder passagererne om at man ikke kan have sin cykel med i Togbussen.
Man kan se mere om togdriften på DSB’s hjemmeside.
Opdateret 11.02.2016.
Politiets efterforskning viste, at der var tale om en 29-årig mand fra Køge. Manden afgik ved døden som følge af påkørslen. De pårørende underrettet. Politiet betegner sagen som en tragisk hændelse.
Hændelsen førte til, at togene ikke kørte på strækningen i en times tid.
Kommentarer