Så er der snart teater i Strøby Forsamlingshus

Strøby Egede: Foreningen Strøby Amatørteater er i disse dage ved at lægge sidste hånd på årets forestilling
Strøby Amatørteater, der blev stiftet 30 september 1955, opfører sine forestillinger hvert år i midten af marts måned i Strøby Forsamlingshus.
I år opfører teatret lystspillet ”Kampen om Korkgården” af Jens E. Hansen i weekenden 15., 16. og 17. marts 2013.
Handlingen foregår i Strøby i begyndelsen af 1950’erne og er i bedste Morten Koch stil fyldt med både intriger, ung kærlighed og skæve eksistenser – med andre ord er der basis for nogle muntre og hyggelige timer i selskab med Strøby Amatørteaters mange dygtige skuespillere.
Det er allerede nu muligt at bestille billetter til de tre forestillinger, som udover selve teater oplevelsen også byder på muligheden for at hygge sig med de øvrige teatergæster over et måltid mad og lidt at drikke:
• Fredag den 15. marts klokken 18.30, pris 195 kr. inkl. lækker teaterbuffet.
• Lørdag den 16. marts klokken 18.00, pris 85 kr., herudover kan der bestilles smørrebrød til 20 kr. per stk
• Søndag den 17. marts klokken 14.00, pris 85 kr. inkl. kaffe og kage; børn under 12 år 40 kr.
Billetter til alle 3 forestillinger kan bestilles inden 12. marts 2012 hos Hanne Marcher telefon 40405438 eller Camilla Stub telefon.
Kommentarer