Kommunalbestyrelsesmødet torsdag d. 31. maj tog effektivt livet af den lovede fuldtids-borgerrådgiver.

Skrevet af Michael Graakjær, Formand SF-Stevns

Man valgte i stedet at oprette en stilling på 10 -12 timer som er placeret i administrationen og som man kalder borgerrådgiver (og da det ikke er en beskyttet titel kan man kalde hvad som helst – borgerrådgiver).

En trediedel af alle danske kommuner, store som København og små på vores størrelse – som Lejre, har en rådgiver. Betydningen af ordningen ”en borgerrådgiver” er at vedkommende, modsat Stevns, er uafhængig af forvaltningen – ellers opnår man ikke borgernes tillid.

Flertalsgruppen i Kommunalbestyrelsen lavede i 2017 et budget som de gik til valg på, hvor de satte 450.000.- af det første år og 600.000,- de næste til en borgerrådgiver. Den 17 medlemmer store flertalsgruppen bag budgettet, gik til valg på at de kunne lave aftaler der holdt (den store lakmusprøve) og efter valget var de stadig repræsenteret med 17 KB-medlemmer, men desværre valgte de at løber fra det budget de gik til valg på. Svigtet består i at flertallet (Radikale, Venstre, Konservative og en stor del af Socialdemokrater) valgte kun at tildele 10-12 timer til at hjælpe borgerne i stedet for en fuldtidsstilling som de 600.000,- dækkede over.

En uafhængig rådgiver er nødvendig og jeg tror ikke at flertallet i Kommunalbestyrelsen har forståelse for borgerens møde med kommunen. Mange sårbare borgere møder et system som kan fratage dem hele deres økonomiske livsgrundlag, fratage dem deres børn eller sende dem ud i tilbud de fysisk ikke kan magte. Borgerne møder en situationen hvor magten ligger hos kommunen og de er bange.

Det er ikke fordi vores medarbejdere er onde; men mange får en følelse – ligesom når vi skal til samtale med vores chef eller vi skal møde bankrådgiveren og bare behøver lånet – det bliver aldrig feel-good. Det betyder at mange føler sig presset og at de løber panden mod muren. De forstår ikke afgørelserne, og det giver anledning til en del frustration og derfor opfatter de ikke alt hvad der siges eller de bliver let magtesløse og opfarende – her kan en borgerrådgiver som er neutral, optræde som brobygger.

Borgerne har mange klageveje, men det vil spare kommunen for mange timers sagsbehandling og skabe flere tilfredse stevnsboer, hvis man kan nå en forståelse med borgeren inden det ender i klager og retssag.

En borgerrådgiver er ikke et udtryk for mistillid til kommunens medarbejdere, tværtimod. Det er et ønske om at mødet med borgeren bliver en god oplevelse for den ansatte, hvor man føler at borgeren forstår både de gode og de dårlige meddelelser og hvordan vedkommende kommer videre.

Jeg håber kommunalbestyrelsen hurtigst muligt får ændret deres beslutning – det skylder vi vores svage borgere og vores ansatte.