Rødvig

Sæsonafslutning hos Rødvig Roklub

Se billedserie

Rødvig Roklub holdt standerstrygning lørdag d. 20.okt. Flaget på klubhuset bliver taget ned , som symbol på , at sæsonen med roning på vandet er slut. Det har været en sæson med fremgang for klubben .

Der er kommet nye både og træningsredskaber til klubben, samt en udvidelse af klubbens bådhusfaciliteter. Alt sammen erhvervet med støtte fra fonde , firmaer og private .

En stor tak til dem. Der har været stor fremgang både med motionsroning og konkurrenceroning . Der skal i år for første gang i klubbens historie uddeles en guldåre (mindst 1000 km roet)til Patrick Klestrup, og en sølvåre (mindst 750 km roet ) til Frederikke Munch. Med det seneste resultat ved en langdistancekaproning i Københavns Havn , en 3. plads (bronze), hvor Patrick Klestrup deltog på en kombineret ungdoms otter med roere fra Sorø, Roskilde og Lyngby, er det i alt blevet til 60 medaljegivende placeringer i denne sæson. Heraf var de 27 førstepladser. En ny båd blev desuden døbt ved standerstrygningen . En coastel single sculler. Den blev døbt af Jan Olsen og fik navnet VIPPE.

Selv om standeren er taget ned, er det ikke ensbetydende med, at Rødvig Roklub går i dvale . Der er stadig forskellig former for motion/træning søndag, mandag, onsdag og torsdag i klubhuset eller udenfor. Desuden har klubben i samarbejde med Sejlklubben Rødvig Stevns 2 timers træning/boldspil i den nye hal i Rødvig – Sydstevnshallen.

Kommentarer