Sæsonstart hos Valløby Motion lørdag
Valløby Motion starter lørdag sæson nr. 28 med løbetræning og powerwalking fra Præstegården i Valløby.
Lørdag den 11. marts klokken 14 starter Valløby Motion sæson nr. 28 med løbetræning og powerwalking fra Præstegården i Valløby Herfra udgår de forskellige ruter på henholdsvis 3, 5, 6,5, 8,5 eller 10 km rundt i og omkring Valløby og nærmeste omegn. Turene starter med fælles opvarmning, inden man løber eller går ud på ruterne.
Klubben afholder følgende større arrangementer i år. Valløby Motion er teknisk arrangør af den 12. udgave af Sportmaster Kvindeløb i Solgårdsparken i Strøby Egede, der afvikles onsdag den 24. maj.
Lørdag den 23. september afholder klubben Valløby løbet i Valløby med et 2 kilometer børneløb samt 5,5 og 10 kilometer og 5,5 kilometer powerwalking.
Desuden afholder klubben to afdelinger af klubmesterskabet, der afsluttes med en sammenkomst den 21. oktober.
Derudover deltager Valløby Motion med et hold med til ’Stafet for livet’ på Køge Marina fra den 17. til den 18. juni. Man kan tilmelde sig på og tilmelde sig på www.stafetforlivet.dk under Valløby Motion.
Sommer sæsonen varer fra 11. marts til og med 21. oktober.
Kommentarer