Salgsudstillingen i Fiskerhuset i Højerup er åbnet
Højerup: Fiskerhuset i Højerup, der sælger kunsthåndværk, slog i går dørene op til sommerens salgsudstilling
Torsdag den 1. maj åbnede sommerens salgsudstilling i Fiskerhuset i Højerup. Der er som sædvanlig masser af smukt kunsthåndværk for eksempel keramik, træarbejde, smykker, patchwork, strik, filt, kniplinger, nisser og postkort.
Højerup med Højerup Kirke, der mangler koret, på kanten af Stevns Klint, Mindelunden, hvor Selskabet Højeruplund har opsat sten for “brave, danske mænd” og Stevns Museum tiltrækker hver sommer rigtigt fyldte turistbusser fra hele landet.
Stevns Klint er også et besøg værd. Der er en meget smuk natur på den over 20 kilometer lange trampesti.
Området har både legeplads og stole/bænke, hvor man kan spise sin medbragte mad samt et ishus og et traktørsted, Traktørstedet Højeruplund der i øvrigt fået en ny traktør, Karl Peter Andersen.
Læs også: Åbningsreception på Traktørstedet Højeruplund 28. marts
Salgsudstillingen har åbent hver dag undtagen mandag fra klokken 11 til 16.
Fiskerhuset ligger for enden af Højerup Bygade, 4660 Store Heddinge
Kommentarer