Sankt Hans aften fejres i Lyderslev

Lyderslev: Borgerforeningen og menighedsrådet i Lyderslev inviterer til Sankt Hans aften med bål i Gevnø Mose
Søndag den 23. juni 2013 fejres der Sankt Hans aften i Lyderslev og Store Heddinge sogn er inviteret med.
Arrangementet starter klokken 19.00 i Lyderslev kirke, hvor sognepræst Erik Grønvall Kempfner afholder en kort andagt med sang af koret KVIDR og kirkesangerne.
Derefter fortsætter arrangementet i i Præstegårdshaven, hvor der er tændt op i grillen, så man kan grille sin medbragte mad. Der er også lavet snobrødsdej og tændt bål dertil.
Øl og sodavand kan købes. Menighedsrådet byder på kaffe, the og kage. I tilfælde af regnvejr rykker arrangementet ind i konfirmandstuen.
Klokken 21.00 tændes bålet i Gevnø Mose. Båltalen holdes af sognepræst Ingrid Salinas.
Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se Luk 1, 13,26) og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans’ dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen før Juledag.
Kilde Wikipedia.org
Kommentarer