Sankt Katharina Kantori optager nye sangere
Store Heddinge: Sankt Katharina Kantori er begyndt igen, og optager nye sangere til den kommende sæson
Koret består af 22 sangere og synger fortrinsvis klassiske værker fra barok til moderne kompositionsmusik. Der tilstræbes en balance mellem godt socialt samvær og god korklang, og koretgiver sig gerne i kast med større projekter.
I den kommende sæson skal koret samarbejde med et kor fra Køge om opførelsen af et større værk for kor, solister og kammerensemble.
Derudover medvirker Sankt Katharina Kantori også til kirkens højtider.
Det er en fordel at kunne noder, men ingen forudsætning. Det vigtigste er en god sangstemme.
Interesserede er velkomne til at kontakte korleder Martin Norddahl på telefon 4094 1821 eller e-mail organist@storeheddingekirke.dk
Sankt Katharina Kantori øver hvor onsdag fra klokken 19.30 til 21.30 i Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge.
Kommentarer