Store Heddinge

Sankt Katharina Kirke, Filosofisk Café

Filosofisk Café om Søren Kirkegaard i Kirken ved foredragsholder og idéhistoriker Lise Søelund 2 timer inkl. pause In vino veritas(vin og ost). Tirsdag d. 20. november 2018, kl. 19
Eksistensen set i lyset af Søren Kierkegaards tænkning

I vinen er sandheden, hvilket på latin hedder “in vino veritas”, og helt tosset er det da heller ikke med et enkelt glas, der får tungen på gled, men som Søren Kierkegaard anfører, så bør man ikke drikke så megen vin, at man får hikke heraf. Der er nogle livsformer eller livsanskuelser, som Kierkegaard betegner det, og dem kan vi i mere eller mindre udpræget grad finde hos os selv.

En æstetiker foretrækker at drikke vin med vennerne til langt ud på natten og tale om damerne, mens der er en ægtemand, der helst vil drikke the med konen en tidlig morgenstund, for han er etiker.

Vi går tæt på de forskellige livsformer, og ser på, hvad der adskiller dem, for der er et vigtigt valg, der skal træffes, hvis man vil mere end drikke vin og forlyste sig med eller fornøje sig over damerne. Man kan også gå endnu videre eller faktisk kræver det et spring, hvis man vil helt ind i det kristne univers, så der er meget at tænke over eller høre op med at tænke på, hvis man vil blive sig selv og være ansvarshavende redaktør i sit eget liv.

De to aftener er ikke nødvendigvis afhængige, men begge aftener er der vin og andet godt til både mænd og damer

Store Heddinge Kirke, Sankt Katharina Kirke
Kirketorvet 9, Store Heddinge
Pris: (Fri entré)

Kommentarer