Sankt Katharina Kirke har fået ny hjemmeside
Store Heddinge: Inden længe kan man få nyheder fra Store Heddinge Kirke via e-mail
Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge har fået en helt ny web-løsning med en ny flot hjemmeside.
Formålet med den nye web-løsning er at giver byens borgere et overskueligt billede af kirkens liv og aktiviteter, på en tidssvarende måde. Den nye løsning indebærer at menighedsrådet snart kan tilbyde at udsende nyhedsbreve via mail med kirkens aktiviteter.
Løsningen indeholder også et nyt planlægnings- og kalendersystem
– Vi håber med det nye system at få et effektivt værktøj, der kan støtte os i planlægningen og udførelsen af de daglige opgaver, fortæller Rie Sørensen, formand for menighedsrådet, til Stevnsbladet. Og hun fortsætter:
– Som kirke ønsker vi at engagere flere og nye mennesker, og det uanset om man prioriterer gudstjenester, børne- og ungeaktiviteter, foredrag eller koncerter’
Se kirkens nye hjemmeside på: www.sanktkatharinakirke.dk
Kommentarer