Af: Karin Liltorp, EU-ordfører (Moderaterne), Kandidat til Europa-Parlamentet.

Med 169 kandidater på stemmesedlen – og når man ikke selv er en af spidskandidaterne, kan det være svært at blive set og hørt.

Mine mange læserbreve bliver måske læst af de få, men stor opmærksomhed får de ikke. Desuden har jeg ikke et stort kampagneteam, der kan hjælpe – og hvad er der så tilbage at gøre, for et fremme opmærksomheden på mig (se mig, se mig)? Med udgangspunkt i billederne, vil nok ikke overraske læseren, at undertegnede ikke har været på et grafikkursus for øvede. I stedet har jeg gjort en dyd ud af at dyrke mine mangler. ”Plakaterne” er inspireret af mine konkurrenter, der for manges vedkommende er lykkes med at få en gammel garvet politiker til at stille sig op ved siden af, med ordene ”Gør som xxx – stem på yyy”. Når man nu ikke kan vælge dén taktik, må man tage, hvad man har ved hånden… Desuden HAR jeg slet ikke valgplakater i lygtepælene: Jeg har kun en enkelt plakat, som sidder på min cykelanhænger – netop for at gøre opmærksom på vores store ressourceforbrug. Derudover har jeg været så heldig at hyre en frivillig, som viser sig at være en ”kendis” – nemlig Nadine Hajar, som netop har vundet ”Først til verdens ende”. Hun har selv produceret videoer, der i bedste først-til-verdens-ende-stil, handler om, at hun skal finde sin yndlingskandidat (som, pudsigt nok, er mig 🙂

https://www.facebook.com/1073838453/videos/1885574961885413/

I forbindelse med valgkampen turnerer vi i de næste par dage som ”menneskebibliotek” i flere Østjyske byer, hvor vi stiller op med ”etnisk ghetto-girl” fra Tingbjerg, ”overklasse-Jesper” fra Nordsjælland – og så mig – midaldrende moderat. Fokus er på, at vi skal snakke sammen – også selvom vi ikke er ens.