Se orange og vind en iPad
Stevns Kommune vil have flere til at benytte sig af selvbetjeningsmulighederne på kommunens hjemmeside stevns.dk
I den kommende tid vil man kunne møde store orange beachflag, skilte med mere rundt om i byen, blandt andet på de lokale busser. Når man ser et af dem, skal man scanne QR-koden for at deltage i konkurrencen om 3 iPads. Man skal desuden svare rigtigt på 5 spørgsmål for at deltage i lodtrækningen.
Kampagnen’HurtigSvar’ har til formål at få flere borgere til at benytte sig af selvbetjeningsmulighederne på kommunens hjemmeside stevns.dk. På stevns.dk kan man nemlig få svar enkelt, nemt, hurtigt og når man har tid.
Som led i kampagnen kan borgerne hver weekend i de kommende otte uger møde Bitten fra Borgerservice i en tegneseriestribe. Bitten fra Borgerservice hjælper gerne borgerne med at finde svar på de mange spørgsmål, de kommer til hende med, og hun vil også gerne være med til at udbrede kendskabet til selvbetjeningsløsningerne på stevns.dk.
Kommentarer