Store Heddinge

Selvhjælpsgruppe for depressionsramte

cafe_stevnen_store_heddinge

Store Heddinge: DepressionsForeningen og Café Stevnen inviterer alle interesserede til en selvhjælpsgruppe for depressionsramte

Onsdag den 21. januar klokken 15:30 starter der en gratis selvhjælpsgruppe for depressionsramte hos Café Stevnen i Store Heddinge.

Personer der selv har – eller har haft – stress, angst eller depression er de eneste, der rigtigt ved hvordan det er og hvad det er for symptomer, de slås med.

DepressionsForeningen har gode erfaringer fra 25 selvhjælpsgrupper rundt om i landet, der fungerer som et “helle”, hvor man trygt kan udveksle erfaringer med andre i tilsvarende situation, uden at føle sig hængt ud.

Møderne ledes af en “igangsætter”, hvis opgave det er at skabe trygge rammer og sikre mødernes gode forløb. Der vil ikke være behandlere med i gruppen.

Alle er velkommen til at deltage i selvhjælpsgruppen uanset om de har stress, angst eller depression – eller er tidligere stress-, angst- eller depressions-ramt.

Interesserede kan kontakte initiativtageren Jette Balslev på telefon 4034 6838 eller e-mail jette.balslev@gmail.com for yderligere oplysninger.

Det sociale værested Café Stevnen er en café, en genbrugsbutik, et være- og aktivitetsted for borgere i Stevns Kommune. Man kan følge Café Stevnen på facebook.

Tilmelding ikke nødvendig.

Det første møde i selvhjælpsgruppen finder sted onsdag den 21. januar i mødelokalet på 1. sal, Café Stevnen, Algade 33C, Store Heddinge.

Kommentarer