Sensommertur med Ældre Sagen til Thorsvang og Nyord

Strøby: Ældre Sagens lokalbestyrelse i Vallø inviterer på en sensommertur til Thorsvang Danmarks Samlermuseum samt Nyord
Mandag den 22. september inviterer Ældre Sagens lokalbestyrelse i Vallø på en sensommertur til Thorsvang Danmarks Samlermuseum. Museet huser en helt unik samling af gamle ting og sager, i de gamle fabriksbygninger der husede Tørmælksfabrikken i Lendemark.
Efter at deltagerne på egen hånd har gået rundt og set udstillingen, er der frokost, hvor der serveres en varm ret. Drikkevarer er for egen regning.
Klokken 14.00 kører bussen mod Nyord til Lolles Gård hvor eftermiddagskaffen nydes med Nyordkringle. Derefter er der tid til at gå rundt på Nyord, inden turen klokken16.00 går tilbage mod Stevns, hvor man sættes af de respektive steder.
Turen slutter cirka 17.30 ved Rema 1000 i Strøby Egede.
Turen koster 350 kroner per deltager.
Bindende tilmelding senest mandag den 15. september til Lilly på telefon 2140 1258 eller Rigmor på telefon 2337 2258.
Alle er velkomne.
Sensommertur med Ældre Sagen til Thorsvang og Nyord foregår mandag den 22. september.
Der bliver opsamling ved Rema 1000 i Strøby Egede klokken 09.00, ved Kirkepladsen i Strøby klokken 09.10 og ved Mødestedet i Hårlev klokken 09.25.
Kommentarer