SFO Hyttefadet i Rødvig lukker til juli
Rødvig: Den kommunale SFO Hyttefadet, der holder til i Multihuset i Rødvig, lukker med udgangen af juli måned.
Tirsdag den 3. maj traf et flertal i børneudvalget i Stevns Kommune igen beslutning om at lukke den kommunale SFO Hyttefadet i Rødvig med udgangen af juli måned. Børnene henvises i stedet til kommunens øvrige SFO-tilbud.
Henning Urban Dam Nielsen (S) stemte imod beslutningen.
Læs også: Sparekniven svinges over kommunens tilbud til børn
Lukningen var besluttet af børneudvalget i april på grund af en forventet budgetoverskridelse på 6,3 millioner kroner. Men Steen S. Hansen havde sået tvivl om børneudvalgets beslutningskompetence, så han ønskede sagen op i Kommunalbestyrelsen, der dog afviste sagen.
Forvaltningen har i mellemtiden fastslået, at børneudvalget har kompetence til at lukke Hyttefadet, idet der ikke er tale om takstændringer samt at alle børnene henvises til anden pasning.
Lukningen af Hyttefadet betyder en årlig besparelse på 400.000 kroner.
Kommentarer