Store Heddinge

SHS Stevns er klar til sommerens REMA 1000 AquaCamp

I denne sommerferie åbner 51 danske svømmeklubber op for 100 REMA 1000 AquaCamps og dermed muligheden for at aktivere omkring 5500 svømmeglade børn.

I denne uge, uge 26, begynder de første af en lang række sommer-svømmeskoler eller REMA 1000 AquaCamps, som de hedder, i regi af Dansk Svømmeunion. Det er nu det 14. år REMA 1000 AquaCamp tilbydes i tæt samarbejde med svømmeklubber lokalt.

REMA 1000 AquaCamp – også for børn, der ikke kan svømme

REMA 1000 AquaCamp-konceptet er hovedsageligt målrettet børn i alderen 7-12 år. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, ligesom det ikke kræver medlemskab af en svømmeklub at få lov til at deltage. Der er også plads til at børn, som endnu ikke har lært at svømme, kan være med.

51 svømmeklubber, der iblandt SHS Stevns, byder i denne sommerferie velkommen til i alt 100 REMA 1000 AquaCamps i løbet af sommeren. En camp varer typisk fem dage. Nogle af klubberne afholder flere camps i løbet af sommeren, og aktiverer dermed endnu flere glade børn.

Med ikke færre end 100 REMA 1000 AquaCamps i år, er der mulighed for at omkring 5500 børn kan glæde sig til en forrygende oplevelse på REMA 1000 AquaCamp med svømning, livredning, mærkesvømning, skattejagt og mange andre sjove aktiviteter – planlagt af svømmeklubberne selv.

Da Dansk Svømmeunion i december 2017 er vært ved EM på kortbane i Royal Arena, fejres også dette ved at have EM med som tema på dette års REMA 1000 AquaCamp, hvor det er muligt for børnene at tage et særligt EM mærke, og blandt også afholde deres eget Mini EM.

Stadig enkelte ledige pladser tilbage

For de, der kunne være interesseret i at tilmelde børn til sommerens REMA 1000 AquaCamps, er der stadig enkelte ledige pladser, dog primært til de camps, der afholdes midt i eller sidst på sommeren. På REMA 1000 AquaCamps hjemmeside kan du se, hvor, der er ledige pladser tilbage: www.aquacamp.dk

Samarbejdspartnere og sponsorer hjælper til

Det er af afgørende betydning, at en række sponsorer vil hjælpe til og støtte op om REMA 1000 AquaCamp – det være sig i form af naturalier til børnenes meget populære Goodie-bags og i form af økonomisk støtte.

Goodie-bags uddeles til samtlige børn på førstedagen af camp’en. I disse gemmer sig små overraskelser foruden en flot T-shirt, drikkedunk, svømmebriller og en badehætte. Derudover får børnene i år frisk frugt og saftevand hver dag.

I år er det lykkedes at få etableret et samarbejde med følgende virksomheder, der således har valgt at bakke op om de aktive camps:

  • REMA1000 (Navnesponsor, hovedsponsorat, drikkedunk, frugt og saftevand)
  • TrygFonden (goodie-bags og baderådsfoldere)

Bag om REMA 1000 AquaCamp

REMA 1000 AquaCamp afholdes for 14. år i træk i mange danske svømmeklubber og har været en succes siden start med stigende deltagerantal hvert år. Dansk Svømmeunion har udviklet konceptet og svømmeklubber, der er medlem af Dansk Svømmeunion kan derfor planlægge og afholde REMA 1000 AquaCamp i deres egen klub.

En REMA 1000 AquaCamp afholdes typisk i sommerferien, men flere svømmeklubber er begyndt at afholde i de andre, mindre ferier inden for de sidste år.

Kommentarer